Skal vi ringe dig op?

 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Overlund VVS's historie​

Overlund VVS ApS er blandt de ældste VVS firmaer i Viborg. Firmaet er stiftet i 1966 og den spæde start var i den daværende ejer Poul Erik Dalgaards garage.

I starten var erhvervsgrundlaget bryggerier. Firmaet udviklede og monterede tappeanlæg på adskillige bryggerier. Der var kunder både i indland og udland.

Antallet af bryggerier skrumpede med årene ind og arbejdsområdet blev derfor mindre. I takt med dette blev en større andel af virksomhedens virke rettet mod egentlig VVS arbejde.

I 1974 blev der behov for mere plads. Et hel ny værkstedsbygning med tilhørende kontorfaciliteter stod klar i 1974. Værkstedet blev udgangspunktet for fire medarbejdere og bogholderen Jonna, som for øvrigt var gift med Poul Erik Dalgaard.

Firmaet har gennem alle årene nydt stor anerkendelse blandt kunderne. Overlund VVS har løst såvel store som små opgaver. Af markante projekter firmaet har været betroet er f.eks. PKA byggeriet på Søndermarksvej, Overlund Varmeværk, byggeri og renovering på Houlkær- og Overlund skole.​​

Overlund VVS har gennem årene leveret løsninger hos Nørhaven Bogtryk. Firmaet har ligeledes markeret sig i sportens verden, idet de har bygget og monteret teknikken til banevarmen på Viborg Stadion, Ålborg Stadion og senest SAS - Arenaen i Herning.

Sønnen Jørgen var bland medarbejderne i Overlund VVS. Det lå i kortene, at han skulle overtage familiefirmaet og i 1996 gennemførte familien generationsskiftet.

Jørgen Dalgaard indgik i 2001 et kompagniskab med Pauli Overgaard.

De er garanter for, at Overlund VVS i dag er et moderne og veldrevet VVS firma med opgaver indenfor alle grene af VVS branchen. Overlund VVS henvender sig til såvel privat- som erhvervskunder. Firmaet yder høj service både fagligt og personligt overfor såvel nye som gamle kunder.

​​

I dag er firmaet fuldt udbygget VVS firma, som har ekspertise og autorisationer indenfor alle grene af VVS og blikkenslageri.​